E T A B L E R I N G
A F   E N   F R I S T A D

Christiania, der oprindelig hed Bådmandsstrædes Kaserne blev opført i årene 1833-36 og husede dele af forsvaret, indtil det rømmede området i 1971.

Myndighederne havde ingen færdige planer for de forladte arealers fremtidige anvendelse og lod området med de mange solide og meget velholdte bygninger ligge ubeboet hen.

Senere samme år flyttede unge boligløse ind i de forladte bygninger og proklamerede området "Fristaden Christiania".

Det fik sat sindene i kog på Rådhuset, på Christiansborg, hos Forsvaret og ikke mindst i Politigården.

Mens bølgerne gik højt i det etablerede samfunds magtapparat, startede de unge et nyt samfund uden for det eksisterende, hvor begreber som plads til alle, fællesskab, fælles ansvar, økologi, genbrug, lokale materialer, vedvarende energi og eksperimenterende former var drivkraften.

Christianitterne fik opbakning til bosættelsen fra store dele af venstrefløjen i dansk politik, og mange samfundskritiske sympatisører deltog i protester mod overgreb fra ordensmagtens side. Store politistyrker stormede ved mange lejligheder fristaden for at jage beboerne ud og senere i jagt på narkotika og hash. Det sker stadig lejlighedsvis, til trods for at beboerne selv holder justits med "hårde stoffer", der er bandlyst fra området.

F R I S T A D E N   L E V E R
– men hvor længe

Efter voldsomme debatter i regeringen fik christianitterne i 1973 midlertidig tilladelse til at blive boende, og i 1978 blev området anerkendt som socialt eksperiment, der skulle vare i ca.10 år.

I 1989 gjorde Folketinget tilladelsen til bosættelse og selvstyre i Christiania permanent, og beboerne indgik aftaler om lovmæssig brandsikring og vedligeholdelse af bygningerne samt betaling af elforsyning.

Den kolossale presseomtale af den usædvanlige bosættelse både her og i udlandet og hele sagsforløbet omkring Fristaden trækker så mange turister til Christiania, at der er etableret guidede rundvisninger for besøgende. Der er startet både dyre og billige spisesteder, en af bygningerne bruges til kunstudstillinger og en til koncerter. I december er der hvert år julemarked for hele familien med musik, mad & drikke og et hav af varer - mange af dem fremstillet på Christiania.

Den 9. april 2002, kort efter regeringsskiftet til den nuværende borgerlige regering, blev et lovforslag om skærpet overholdelse af kravene i aftalen fra 1989 vedtaget i Folketinget.

Christianitterne fik et år til at bringe alle forhold i orden i forhold til aftalen, der ellers vil blive opsagt, og beboerne fjernet fra området uden kompensation for den forbedring og vedligeholdelse af bygningerne, der løbende har fundet sted.

Regeringen ønsker at nedlægge Christiania som fristad for at kunne sælge de attraktive grundarealer til bolig- og erhvervsbebyggelse.

Regeringen har ikke anvist en løsning på de mange problemer en nedlæggelse vil medføre for de mennesker, der bor og arbejder på Christiania.

Der er planer om byfornyelse i en 4-årig periode, hvorefter christianitterne kan søge bolig i nybyggeriet på lige fod med alle andre.

Man må forudse at prisen på en bolig i nybyggeriet sætter en grænse for, hvor mange af Christianias nuværende beboere, der kan rykke ind. Christiania samler en masse skæve eksistenser op. Hvis Christiania bliver ryddet, mister de deres sociale netværk og tilholdssted.

Hvis Christiania bliver ryddet, mister vi allesammen et sjældent fristed med grobund for sociale, kunstneriske, arkitektoniske og energimæssige eksperimenter, der inspirerer både inden- og udenfor landets grænser.

De seneste års nye boligbyggeri langs Københavns Havn og på Holmen, hvor beboerne har afspærret adgangen til vandet for offentligheden, er skræmmende eksempler på, hvordan en fremtidig udnyttelse af Christianias grundarealer kan ende.