a
arkade buerække på søjler eller piller
arkitekt person der fagligt beskæftiger sig med udformning af vore fysiske omgivelser
arkitrav svær stenbjælke der hviler på søjlekapitæler
i antikke bygninger Læs mere
b
barok pompøs, tit overlæsset stil (fransk baroque: skævt-rund, drejet, forvreden)
Læs mere
barok adj. - overdreven, nærmest komisk eller grotesk
basilika treskibet bygning Se tegning
basis fod på søjle, pille eller pilaster Læs mere
bastion fremskudt del af fæstningsvold Se tegning
c
emne emne
d
emne emne
e
emne emne
f
frontispice gavllignende udbygning på en bygnings forside over døre eller vinduer
funktionalisme stilretning hvor funktionen bestemmer formen, ca 1930-50 Læs mere
g
gotik (opr. nordfransk) spidsbuestil: opadstræbende spidse buer Læs mere
gyldne snit, det naturens målestok, værktøj til æstetisk projektering Læs mere
h
historicisme arkitekturhistorisk overgangsperiode ml. klassicismen og funktionalismen (ca.1850-1920) Læs mere
i
emne emne
j
emne emne |
k
kapitæl søjlehoved Læs mere; bogstaver i udformning som store men størrelse
som små
karnap fremspringende bygningsdel på facade, oftest med tag og vinduer. Kan spænde over flere etager, som regel ikke i kontakt med jorden (se karnaprisalit)
karnaprisalit karnaplignende udbygning på beboelseshuse i renæssancen (se dette). Omfatter stueetagen. Kan spænde over flere etager
karré bebyggelse omsluttet af flere gader, oftest fire
klassicisme stilretning inspireret af antikkens kultur og idealer. Tilstræber klarhed og enkelhed. Fx under renæssancen
kolonnade (af fr. colonne: søjle), søjlegang med vandret overligger uden buer (især i barok og nyklassicisme, se disse)
korridor lang gang, ofte smal
kurtine det lige stykke mellem bastioner i en fæstningsvold Se tegning
l
labyrint indviklet system af gange, som fører til et centralt punkt. Geometrisk figur bestående af lyse og mørke sten, indlagt i gulvet i mange gotiske katedraler, fx i Chartres-katedralen (SV for Paris), hvor de troende som bodsøvelse måtte kravle fra periferien ind til midten
m
mansard
- tag med knæk, den nederste del stejlere end den øverste
modernisme betegnelse for en række eksperimenterende retninger, dominerende i 1900-tallet
n
nyklassicisme (neoklassicisme, nyantik), ca. 1760-1850. Genoplivelse af den antikke oldtid Læs mere
o
ornamentik (af latin ornare: udsmykke), udsmykning |
p
pergola fremspring
på bygning, åben hal , søjlerække eller
gang dækket af planter
pilaster lodret søjlerelief
på murflade
pille lodret støtte
med retvinklet eller polygonalt tværsnit under fx broer og
halvtage
polyeder - legeme
der begrænses af plane flader
q
emne emne
r
renæssancen
vesteuropæisk kulturperiode mellem gotik og barok, 14-1500-tallet.
Læs mere
rokoko stilperiode,
der fulgte efter barokken, fremherskende i 1700-tallet, kendetegnet
ved dekorative elementer Læs
mere
romansk rundbuestil,
fra tidlig middelalder i Syd- og Vesteuropa (lande der i oldtiden
beherskedes af romerne) Læs
mere
rotunde rund bygning
eller rund, åben plads s
svalegangudvendig,
oftest overdækket gang på en bygning, der giver adgang
til bygningens rum/lejligheder
søjle lodret
støtte i bygningskonstruktion Læs
mere
t
emne emne
u
emne emne
v
vederlagssten (tryklejesten), den nederste sten i en bue, ofte i forbindelse med en kapitæl (se dette)
w
W watt, måleenhed for effekt (efter opfinder James Watt); wolfram (anvendes som glødetråd i elektriske pærer)
x
emne emne
y
emne emne
z
emne emne
æ
emne emne
ø
emne emne
å
emne emne |
