Københavnerne trykkede sig indenfor voldene. Byen var præget af overbefolkning, overbebyggelse i den begyndende industrialisering. 

Vandforsyning, renovation og de sanitære forhold var elendige. Sygdom og epidemier havde god grobund, men der skulle en koleraepidemi med over 7000 syge og næsten 5000 døde til,  før myndighederne tog situationen omkring hospitalsvæsenet op til revision.

Reorganisationskommissionen blev dannet for at forbedre forholdene på byens to offentlige hospitaler, men den foreslog i stedet at opføre et nyt og mere moderne hospital. Samtidig blev hospitalsvæsenet som et selvstændigt organ udskilt fra fattigvæsenet. 

En nedsat arbejdskomitee opnåede efter to års arbejde byggetilladelse på det militære demarkationsterræn mellem voldene og Sortedamssøen og udskrev en arkitektkonkurrence. Der kom ingen besvarelser. 

Kgl. Bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet Christian Hansen fik overdraget opgaven med at projektere et nyt hospital. 

Chr. Hansens forgænger i professorembedet M.G. Bindesbøll og lægen Emil Hornemann havde længe talt for pavillonanlæg i grønne områder. De mente, det mindskede smittefaren, når man kunne isolere patienter i grupper. 

Anledningen til byggeriet var jo netop angst for nye epidemier, men Chr. Hansen holdt sig til programmet og projekterede et stort sammenhængende hospital  med 800 sengepladser. I forhold til tiden et teknisk avanceret byggeri med indlagt vand og servicefaciliteter. 

Der blev oprettet sengestuer for de kommunalt betalte patienter og enestuer for bedre økonomisk stillede. Kvinde- og mandsafdelingerne var adskilt på hver side af midteraksens fællesfaciliteter. 
 

F R E M T I D

Kommunehospitalet er ved at blive afviklet som hospital. I øjeblikket (oktober 2000) resterer en psykiatrisk afdeling og Bartolin Forskingsinstitut i drift i bygningerne. 

Hospitalet, der hidtil har været ejet af Københavns Kommune og drevet af Hovedstadens Sygehusfællesskab, er for nylig blevet solgt til Ejendomsselskabet Norden. 

Hvis de igangværende forhandlinger lykkes vil Kommunehospitalet fremover blive udlejet til Københavns Universitet.

B Y G N I N G E RNE

Kommunehospitalet ligger 
som en ø i Nørrevold Kvarter 
afgrænset af bygningernes 
volumen, mure og plankeværk. 

Et imponerende, oprindelig 
strengt symmetrisk bygningsanlæg 
indrammet af velordnede haveanlæg. 
For at tilgodese nye krav til hospitalets drift 
er der gennem tiden opført mange 
permanente og midlertidige småbygninger 
mellem de oprindelige anlæg, så de klare linier 
i dispositionen ikke umiddelbart kan fornemmes. 

Facadernes græsk-byzantinsk inspirerede 
udformning bærer præg af Chr. Hansens 
mangeårige arbejde i Athen. 

Bygningerne er opført i gule mursten
brudt af vandrette bånd og indramninger
af vinduer og døre med røde sten.

Den lange hovedbygning mod Øster Farimagsgade
er opdelt af et kort midterparti med kobberkuppel
og et lille spir. Under kuplen ligger hospitalets
kirke og under den lå operationssalen.