Klassisk græsk arkitektur opererede med tre søjleordener: dorisk, jonisk og korinthisk. Søjlens form var bestemmende for udformningen af de øvrige bygningsdetaljer.

I romersk tid kom yderligere to søjleordener til, toscansk og komposit. De fem typer er de klassiske søjleordener.

Senere tiders arkitekter har fulgt disse søjleordener i klassiske stilarter som renæssance og nyklassicisme.

Den doriske søjles opbygning:

Det doriske søjleskaft har 16 til 20 kannelurer, ingen basis.

Den toscanske søjle har glat skaft med basis og dorisk kapitæl. Arkitrav og frise følger som regel også den doriske orden.

Den joniske søjles opbygning (mellem ovolo og arkitrav kan en frise være indskudt):

Det joniske søjleskaft er ofte højere og slankere end det doriske med 20 til 24 kannelurer og profileret basis.

Korinthiske søjler følger det joniske system undtagen ved kapitælet, der er formet som en kurv med høje og lave arkanthusblade.

Komposit søjlens system er jonisk. Kapitælet er en blanding af jonisk og korinthisk med både voluter og arkanthusblade.