 T
I D E N
Frederik
IV (1671-1730) søn af Christian V.
Gift
1695 med Louise af Mecklenburg og 1721 med Anne Sofie Reventlow.
Rejser
til bl.a. Rom i 1692-93. Stor interesse for at bygge.
Enevældig
konge 1699.
Regent under Store Nordiske Krig (1700-1720).
Trods
tab i krigen og pestepidemier nåede indbyggertallet i København
op over 50.000 omkring 1727.
Afstandene inden for Københavns volde var ikke større
end, at man kunne gå, men da man standsmæssigt lod sig transportere
i hestevogne, var der allerede dengang trafikproblemer i hovedstaden.
De første fabrikker til fremstilling af brugsgenstande
(f.eks. fajance) blev anlagt af driftige udlændinge, der blev inviteret
til landet.
Ludvig Holberg fik opført sine komedier på
Den danske Skueplads i Lille Grønnegade i begyndelsen af 1720'erne,
men borgerskabet fik hurtigt nok af Holbergs ironi, og pietismen
sænkede sig på kongens opfordring over staden. |
A
R K I T E K T E R N E
En
egentlig arkitektuddannelse eksisterede endnu ikke. Den tids arkitekter
kunne udnævnes blandt hoffets mænd eller berømte bygmestre
kunne hentes fra udlandet. Det var så op til den enkelte at bestride
embedet efter bedste evne og indhente den fornødne viden og hjælp
fra erfarne kolleger.
Kronprins
Frederik sendte den ca 38 årige Wilhelm Friedrich von Platen på
studierejse til Rom, betalte for rejsen og lovede, at udnævne ham
til chef for bygningsvæsenet ved hjemkomsten.
Von
Platen kom hjem i 1702 og startede straks arbejdet som bygmester, men fik
først den lovede udnævnelse i 1705.
Året
før havde von Platen fået en medarbejder, Christoph Marselis,
som var en dygtig tegner. Hans detailtegning til Staldmestergårdens
facadeudformning eksisterer stadig på Kunstakademiets Bibliotek i
Samlingen af Arkitekturtegninger, mens der ikke er efterladt tegninger
af von Platen.
Staldmestergården blev
opført af de to kolleger i årene 1703-06.
Til højre vises grundplanen
som den ser ud i dag. I forhold til den oprindelige plan er der foretaget
ændringer i rumopdelingen, så der nu er flere, mindre rum,
og de mange sekundære trapper, der oprindeligt blev brugt af tjenestefolk,
er sløjfet. |
Frederiksholms
Kanal 21
1220
København K
(i
forgrunden Prinsens bro)
B Y G N I N G E N
Staldmestergården
er en del af centraladministrationens område og blev opført
af Frederik IV til at rumme den betydningsfulde staldetat, der administrerede
hoffets transportbehov.
Bygningen
er udformet i streng (romersk inspireret) barok med enkle, smukke murflader
kun brudt af de vandrette båndgesimser under vinduerne og den smukt
udformede kalkstensport mod kanalen og døren i Tøjhusgade.
Bygningen
tjener stadig administrative formål. Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet
har kontorer i den idag.
Hjørnet
set fra gårdsiden
Sydgavl
med kig til Christiansborg
|
